Stald Bent Pedersen, Kommandantvej 20, 4700 Næstved - staldbentpedersen@stofanet.dk

Nyheder

 
SÅ ER A-TRUPPEN UDTAGET FOR JUNIOR-LANDSHOLDET - springning
Jeg er en stolt træner, som kan meddele at jeg både har fået Cristoffer Nerving Møllekær og Josephine Bøgh med blandt de 7 junior-spring-ryttere der er udtaget til Landsholdets A-trup 2014. Jeg glæder mig meget på rytternes vegne og samarbejdet i den kommende sæson.
 
 
NOVEMBER 2013- BALTIC CUP FINALE, WILHELMSBORG
 
Vi kan godt være stolte af vores ryttere i NSPR - de lavede alle et flot resultat til Baltic Cup, finale på Wilhelmsborg.
 
Fredag
  • Small tour, junior: Cristoffer Nerving Møllekær på Ginfra blev flot placeret som nr. 10
  • Small tour, kat. 2. Josephine Bøgh, på Vince vandt klassen suværent og Frederikke Hougaard, Cloudy blev flot placeret som nr. 4 også med en flot og hurtig nul-runde.
  • Kvalifikation for Grand Prix, deltog Josephine Bøgh på Fabelagtig og blev placeret som nr. 8
  • Junior kvalifikation for Grand Prix, blev Cristoffer Nerving Møllekær placeret som nr. 7 med 2 nul runder på hesten Zidane. Ligeledes deltog Josephine på Van Dejk med et enkelt nedslag.

Lørdagen startede også godt.

  • Her tog Josephine Bøgh på Vince igen sejren i Small Tour. I samme klasse deltog Frederikke Hougaard på Cloudy med et enkelt nedslag, men en flot runde
  • I hold Baltic Cup finale, pony og kvalifikation for Grand Prix vandt Josephine Bøgh´s hold GULD og Josephine red igen en flot nul-runde - Stort tillykke
  • I hold Baltic Cup, junior vand Cristoffer Nerving Møllekær´s GULD - Stort tillykke
  • I Baltic Cup kvalifikation, Grand Prix blev Josephine Bøgh placeret som nr. 2 på Van Dejk -

Også flot ridning denne dag, af alle rytterne fra NSPR

Søndag var atter en fantastisk dag.

Vi havde 2 ryttere til start i finalen, Baltic Cup Grand Prix. Josephine Bøgh red 2 flotte nul-runder med en spændende omspringning og tog dermed sejren - SÅDAN :o)

Cristoffer Nerving Møllekær, Zidane blev ligeledes placeret som nr. 6 i samme finale 

Sammenlagt i Baltic Cup tuneringen for junior blev Cristoffer Nerving Møllekær, Zidane efter et flot år med mange flotte resultater, sammenlagt nr. 2. STORT, STORT TILLYKKE - GODT GÅET

Tak for en god weekend med flotte resultater af alle deltagere og ikke mindst højt humør - Stor tak til forældreopbakningen.

Vi glæder os til næste sæson, som kommer til at byde på mange spændende udfordringer.

 
 
 
 
OKTOBER 2013
 
3 ryttere til start ved det internationale springstævne i Neumünster i Tyskland. Louise Bæhr Sørensen, Cristoffer Nerving Møllekær og Josephine Bøgh - TAK for fantastisk ridning, stolt af jer
 
AUGUST 2013 - FINALE - DM PONYER
 
Så er endnu et Danmarksmesterskab i hus til NSPR og til Josephine Bøgh på Nygaards Fabelagtig...STORT TILLYKKE til jer, hvor er det bare flot og vi er så stolte af jer.......wuhuuuuuuuu. Josephine vandt DM i spring for kat. 2 ponyer!!
 
AUGUST 2013 - 2. KVALIFIKATION - DM PONYER
SÅDAN Josephine Bøgh og Nygaards Fabelagtig, sej ekvipage!! Fabelagtig levede i dag op til sit navn og bar Josephine til en sejr i S* og DM´s 2. kvalifikation
 
 
AUGUST 2013 - Danmarksmesterskab for ponyer
 
Så er Helena Poulsen og Josephine Bøgh til DM for ponyer på Vilhelmsborg. Begge rider kategori 2 ponyer. I dag red de den første kvalifikation i MA2** og Josephine Bøgh blev nr. 10 og Helena Poulsen nr. 23. Begge uden for placering. 
Der ud over red begge piger MB2** og Helena Poulsen blev placeret på en 11. plads, skarpt forfulgt af Josephine Bøgh på 12. pladsen. Tillykke med placeringerne :-D , godt redet
 
 
JULI 2013 - EUROPAMESTERSKAB i Spanien
 
Christoffer Nerving Møllekær vandt suverænt B-finalen ved EM for juniorer i Spanien. Fuldstændig fantastisk og en stor, stor oplevelse. Tak til alle og for den danske opbakning.
 
 
JUNI 2013 - DANMARKSMESTERSKAB I KVADRILLE
Guldholdet til præmieoverrækkelse....... hvor  FLOT og super godt gået. Flot af et rideskolehold og rideskoleponyer, endnu en gang tillykke. I er seje
 
 
JUNI 2013 - NORDISK MESTERSKAB
 
Så er første guldmedalje denne weekend i hus, stort tillykke til Cristoffer Nerving Møllekær og resten af det danske landshold, som nye nordiske mestre
 
 
JUNI 2013 - NORDISK MESTERSKAB 
 
Stort tillykke til Josephine Bøgh med kvalifikationen til de Nordiske Mesterskaber i spring på pony - SÅDAN (godt gået)
 
 
28 MAJ 2013
 
I denne weekend er der internationalt springstævne i Bernstorffsparken i Gentofte og vi har  Cristoffer Nerving Møllekær med til både at repræsentere os og Danmark. Cristoffer er kommet rigtig godt i gang med stævnet, da han er blevet placeret som nr. 23 ud af 88 på Zidane i stævnets første klasse. Cristoffer blev for 14 dage siden placeret som nr. 5 til DM Udendørs for junior.
Vi fik også en flot 7. plads hjem til klubben, da Josephine Bøgh blev placeret i DM udendørs i children-klassen. Tillykke til begge ryttere med placeringerne til DM.
 
MAJ 2013- DANMARKSMESTERSKAB
 
Danmarksmesterskab udendørs i denne weekend vi er repræsenteret med hele 3 ryttere i klasserne Children, Junior og Youngrider.
Josephine Bøgh skal i morgen ride kvalifikation til finalen (lørdag) i Children-klassen med sine 2 heste.
Emile Hartmann skal også ride kvalifikation i morgen med sin hest i klassen for U-21 (youngrider), her er finalen også lørdag.
Cristoffer Nerving Møllekær skal ride kvalifikation med sine 2 heste fredag i klassen for U-18(junior), finalen er søndag.
Vi ønsker alle 3 ryttere alt held og lykke
 
RESULTATER FRA DM PONY SPRING (den 12. august 2012)
 
Så er DM finaler for ponyspring færdige og det blev til en flot 10 plads til Cristoffer Neving Møllekær kat. 2 og en flot 8 plads til Mathias Hemmer Christensen kat. 1. Begge ryttere havde en noget hård opstart i første runde, men kæmpede sig flot op af placeringsrækken. Cristoffer vandt 2 runde af DM. Helena Poulen red også nogle flotte runder i DM indtil Helena ikke kunne huske banen - æv og det er hvad der kan ske i kampens hede . Men super flot kæmpet på en meget svær bane.
 
Udover DM opnåede rytterne andre fine placeringer i MB2** Helena Poulsen fik en 5. plads for kat 2, hos kat. 1 tog Cristoffer Nerving Møllekær sig af 5. pladsen på Vestergaards Kick and Run.
 
Så det var et rigtig dejligt stævne, med masser af sværhedsgrader 
 
 
SÅ GÅR DET SNART LØS VED DANMARKSMESTERSKABERNE (den 6. august)
 
Senere i denne uge skal vi igen repræsentere med 4 ryttere og 6 ponyer til Danmarksmesterskabet i springning for ponyer på Vilhelmsborg ved Århus.
 
For kat. II deltager Helena Poulsen, No No og Cristoffer Nerving Møllekær, Colour Mix.
 
For kat. I deltager Cristoffer Nerving Møllekær også, men denne gang på ponyen Vestergaards Kick And Rund og ponyen Gracia Boy. Mathias Hemmer Christensen, deltager også med 2 ponyer. Nemlig Quincy som han tidligere på sommeren var afsted med til EM i Frankring og på ponyen Nørlunds Pokemon.
 
Vi ønsker alle rytterne held og lykke
 
 
3 DISTRIKTSMESTRE PÅ SAMME DAG (den 5. august 2012)

Man må sige, at det er noget af en præstation. I dag blev der afviklet distrikstsmesterskab i springning for ponyer og heste. NSPRs ryttere satte deres klubnavn navnet på plads i distriktet.

Vinder af pony kat. II: Frederikke Hougaard,

Vinder af pony kat. I: Jacqueline Kring Hansen, Oblix

Vinder, hest: Cristoffer Nerving Møllekær, Zidane

Stort tillykke til dem alle 3 :o)

3 RYTTERE FRA NSPR HAR KVALIFICERET TIL Horse House Cup finalen (den 1. august 1012)

Simone Vinther, Step Dance og Idunia, Cristoffer Nerving Møllekær, Zidane og Camilla Warming  har flot kvalificeret sig til den store finale Cup CSI2** springstævne sidst i august/først i september.

 

RIDERSCUP, SPRINGNING (den 28. juli 2012)

Simone på Idunia red en flot 3 plads hjem i LA* til Rider Cup i et felt af ca. 110 ryttere

 

 

EUROPAMESTERSKAB I FRANKRING (den 20. juli 2012)

Et helt fantastisk rideanlæg. Flottere stævne skal man lede længe efter i Europa. Mathias Hemmer Christensen, Quincy Fontainebleau i Frankring havde nerverne på plads onsdag, på førstedagen hvor der skulle rides en opvarmningsklasse. Mathias kom rigtig godt fra start og leverede en fin 0 runde. Torsdag blev det desværre til 3 nedslag i S klassen. Fredag startede det også rigtig fint og Mathias kom godt igang. Desværre sprang den ene stigerem halvejs på banen. Men Mathias kæmpede godt videre, balancen var svær i de store kombinationer, så der blev desværre lidt slinger i valsen og det kostede Mathias 4 nedslag mod slut. Det viste sig dog også efterfølgende, at Quincy havde lidt feber. Så det var desværre ikke Mathias´s dag. Lørdag var Quincy mere oplagt og havde 2 lette nedslag. Mathias manglede desværre lidt held til dette stævne, men gjorde os stadigvæk stolte over at have en pony/rytter med til EM. Som er det største stævne overhovedet en ponyrytter kan blive udtaget til.

 

EUROPAMESTSKAB I FRANKRIG (den 17. juli 2012)

Europamesterskaberne for pony i Fontainebleau i Frankrig. Mathias Hemmer Christensen og hans pony Quincy er udtaget til landsholdet. De to skal forsvare de danske farver på det danske landshold. Vi glæder os og er MEGET stolte af, at de er nået så langt :o)
I kan følge Mathias direkte på Europoney 2012:
http://www.europoney2012.com/gb/

 

 

SE NEDENSTÅENDE TV-INDSLAG FRA TV2-øst (den 12. juli 2012)

 

Hestevinder fejret
www.tv2east.dk
De nyslåede nordiske mester I ponypring Cristoffer Nerving Møllekær og Mathias Hemmer Christensen blev I dag fejret - se vedlagte indslag fra TV2 øst

 

 

DE GJORDE DET!!!!!! Vinder af Nordisk Mesterskab - pony spring hold

Mathias Hemmer Christensen og Cristoffer Nerving Møllekær var med til at ride guldmedaljen i hus til Danmark.

Et stort TILLYKKE til begge drenge med den flotte indsats til Nordisk mesterskab i Finland

Omspringning om NM-guldet
Med hver 0 fejl i de to hovedrunder måtte Danmark og Norge ud i en omspringning om guldet. Det blev tæt løb, men danskerne sikrede sig guldet med 12 fejl i tiden 109,95 sekunder. Norge fik sølv med 12 fejl men med en omspringningstid på 118,94 sekunder. Bronzen gik til Sverige.

Stærkt dansk landshold
Guldholdet bestod af Mathias Hemmer Christensen på Nørlunds Pokemon, Christoffer Nerving Møllekær på Gracia Boy,
Jessica Toelstang på Murphys Flight og Martin Knudsen på Laura Lady. 

Derudover blev det til en flot 4 plads individuelt til Mathias Hemmer og en flot 11 plads til Christoffer Møllekjær.

Jeg er en stolt berider, som er meget stolt af mine drenge og det har været helt fantastisk, at kunne føre dem til tops. Nu gælder det EM i Paris om små 3 uger - SPÆNDENDE

 

FLOTTE RESULTATER TIL MILITARY I SVERIGE

I den forgange weekend har vores dygtige militaryryttere Johan Iversen på Ortholan og Simone Vinther på Step Dance vist topform til et stort military stævne i Sverige.

Johan Iversen vandt flot klassen 90 cm og Simone Vinther høstede en 4. plads i CNC*, dette var første gang at Step Dance har startet den klasse, så det var et flot resultat.

 

 

SÅ ER PONYLANDSHOLDET SAT (springning)

Ponyrytterne Mathias Hemmer Christensen og Christoffer Neving Møllekær kan nu tørre sveden af panden og glæde sig over at det kan betale sig at træne seriøst og målrettet.

 

Efter at have iagttaget kat. I ponyrytterne har landstræner Lars Therkildsen udtaget landsholdet til Nordisk Mesterskab og Europa Mesterskabet.

 

Landstræneren har gennem længere tid haft et ”godt øje” til de to dygtige ponyryttere Mathias Hemmer Christensen og Christoffer Nerving Møllekær. Udtagelsen er sket gennem flere stævner bl.a. Baltic Cup og Internationale klasser i henholdsvis Belgien og Frankrig. Og senest i Glamsbjerg på Fyn og i København. Efter de sidste 2 landsstævner i Danmark kom resultatet fra Landstræneren hvem der skal repræsentere Danmark til Nordisk Mesterskab i Finland og Europa Mesterskabet i Frankrig (Paris). Mathias Hemmer Christensen på ponyen Pokemon og Christoffer Nerving Møllekær på ponyen Gracia Boy blev begge udtaget til Nordisk Mesterskab. Der deltager i alt 5 danske ryttere til Nordisk Mesterskab.

 

Der ud over blev der også en givet en flot "billet" til Mathias Hemmer Christensen på Quincy til Europamesterskabet i Frankrig, her deltager også 5 danske ryttere.

 

Det er flot af Næstved Sportsrideklub at kunne repræsenterer Danmark til to så store mesterskaber på samme år. 

 

Josephine Bøgh, som rider for kat. 2 ponyer mangler stadig en enkelt kvalifikationsstævne i Herning før holdet til Nordisk Mesteskab er sat for den kategori. Så Næstved Sportsrideklub venter spændt på om de skal repræsentere 3 ryttere til Nordisk Mesterskab i Finland.

 

Jeg er en meget stolt berider, der til juni og juli drager af sted med mine ryttere til henholdsvis NM og EM. Samtidig med kan jeg også glæde mig over, at juniorrytter Emil Hartmann skal prøve kræfter til DM for juniorer i Kolding også i juni måned. Vi stiller også et hold gode ponyryttere til start den 15. – 17. juni hvor vi (Næstved Sportsrideklub) holder Dansk Mesterskab for klubhold og kvalifikation til Baltic Cup finale. Til dette stævne er der gratis adgang for publikum og vi håber, at der er mange, som vil kigge forbi og opleve nogle af Danmarks bedste ponyspringryttere dyste mod hinanden.

 

 

SUPER RESULTATER AF VORES RYTTERE TIL LANDSSTÆVNET I GLAMSBJERG DEN 4. - 6. MAJ 2012 

Der blev afholdt udtagelsesklasser for kat. I og II ponyer med henblik på Nordisk mesterskab i Finland og Europa mesterskab i Frankrig. Og der blev ikke lagt fingere imellem da NSPRs rytterne kom på banen. De kæmpede godt og viste meget flot ridning.

 

Fredag: Christoffer Møllekjær og Mathias Hemmer varmede formel I ponyerne op i en MB klasse og de startede ud med at ride en fin 0 runde på de 3 ponyer (Gracia Boy, Pokemon og Quincy). Jacqueline Hansen på Antoni og Christoffer på Kick and Run fik hver et enkelt nedslag i MB klasssen, men en fin runde.

 

Christoffer vandt MA1* på Kick and Run.

 

Første kvalifikation til NM og EM S1*

Josephine Bøgh på Iris Spring fik en flot 0 runde i MA2** for kat. II og blev placeret som nr. 5 og fik 15 point til ranglisten i forbindelse med udtagelsen.

Christoffer, Grascia Boy fik 0 fejl og blev nr. 2 og fik 15 point til ranglisten

Mathias, Pokemon fik 0 fejl og 15 point til ranglisten og ligeledes blev Mathias placeret som nr. 4 på Quincy og fik 6 point til ”kontoen”

 

Derudover blev der redet juniorklasser for heste hvor Emil Hartmann på Luzifer og Christoffer på Zidane red begge en fin 0 runde i LA2* Christoffer vandt LA1* på Zidane med 2 sek. til nr. 2 placeret.

 

Lørdag: Christoffer red 0 i MB1* på Kick and Run og blev placeret som nr. 6. Jacqueline på Antoni blev efter en god indsats nr. 2 i en MA1*

 

2 kvalifikation til NM og EM S2**

For kat. II havde Josephine desværre ikke helt heldet med sig og måtte indkassere lidt fejl, men red ellers en rigtig fin runde. For kat. I ponyerne blev der så sat speed på. Mathias på Pokemon vandt klassen og blev nr. 2 med Quincy, så der blev lige sat 25 + 25 point ind på kontoen til Mathias og 2 flotte ridt. Christoffer på Gracia Boy fik desværre et enkelt nedslag, men en flot runde og blev placeret som nr. 6 og fik 20 point til hans konto.

 

Juniorkassen red Emil på Luzifer og vand LA2* med 0 fejl og 4 sekunder hurtigere end nr. 2 placeret rytter. Derudover red Christoffer 0 på Zidane og kom lige uden for placering.

 

Det var en fantastisk dag for alle NSPRs ryttere

 

Søndag: Jacqueline på Antoni og Christoffer på Kick and Run startede dagen op med at blive henholdsvis nr. 1 og 2 i MB2* og så var søndagen skudt godt i gang.

 

Juniorklassen for heste vandt Emil MA1* med en flot 0 runde og viste stor overskud på banen

 

3 kvalifikation til NM og EM S1*

For kat. II ponyer viste Josephine og Iris stor form og det blev til en flot placering som nr. 2 og 35 point til Josephines konto. For kat. I havde Mathias og Quincy et enkelt nedslag og blev placeret som nr. 5 og fik 30 point på kontoen. Christoffer fik 2 små nedslag på Grasia Boy og fik 8 point på kontoen og Mathias og Pokemon fik lige et par enkelte nedslag for meget

 

Tak til alle ryttere for en fantastisk weekend med godt humør og flot flot ridning. Jeg ser frem til sidste kvalifikation til NM og EM i Bernstofsparken, København den 17 – 19. maj.

 

BEGYNDER-SPRINGHOLD, FREDAG (opstart juni 2012)

Som noget nyt startes et begynder-springhold op, hver fredag fra kl. 16.45 - 17.45 v/ Louise Bærhr Sørensen. Dvs. for begyndere, som aldrig har spunget før eller kun har snuset lidt til disciplinen i hold dressur timerne ved Kirsten

Begynder springning tilbydes de rytter der har lyst til, at prøve springning som en selvstændig disciplin. Du lærer bl.a.:

  • at ride over bomme på jorden
  • ride slangegang mellem kegler
  • springe små spring
  • ride pony games
  • ridning udenfor og i terrænet
  • der vil være mulighed for at prøve kræfter med de små springklasser til mini-stævnerne i NSPR

Ring til kontoret og hør nærmere

 

SÅ ER DET TID TIL AT TILMELDE SIG RIDELEJR 2012 - UGE 27 OG 28

Se under Ridelejr 2012 (overnatning) og Mini-Ridelejr 2012 og få mere information

 

NY STALDMESTER - JANNI JACOBSEN

Vi har den glæde at meddele, at vi har ansat Janni Jacobsen pr. 1. november 2011, som staldmester i privatstalden. Vi glæder os meget til det fremtidige samarbejde

 

UNDERVISNING AF ANNE TROENSEGAARD

Det er med stor glæde, at kunne fortælle at vi har fået etableret et godt og spændende samarbejde med Anne Troensegaard. Anne tilbyder undervisning på Kasernen hver mandag i tidsrummet 15.00 til 20.00. 
Anne er en af de bedste dressurryttere i Danmark. Det beviste hun igen i år, da hun opnåede en flot fjerdeplads til DM. Anne har derudover vundet sølv til DM i dressur i 2010, deltaget ved verdensmesterskaberne i dressur i Kentucky, USA i 2010 og er blevet nordisk mester i 2009 og 2010.

Ønsker du at booke en tid hos Anne Troensegaard, så ring til Anne på telefon 21256476

 

NY SPRING-UNDERVISER TIL RIDESKOLEN - LOUISE BÆHR SØRENSEN

Louise skal stå for springundervisningen om fredagen (hold) fra august 2011. Det glæder os meget, at Louise vil overtage springundervisningen og vi er sikker på, at Louise vil være en super hjælp og underviser for de unge mennesker. Louise har masser af erfaring med konkurrenceridning på forskellige niveauer. Louise´s ide med sin undervisning er, at Louise vil benytte sig af sin egen undervisning hos Bent Pedersen om onsdagen. Louise vil bruge undervisningen og de ideer, som hun får til, at føre over til sin springundervisning om fredagen. Børnene kan godt glæde sig, for det bliver helt sikkert spændende og lærerigt for alle.

Der vil altid være en voksen til stede til springundervisningen


 

 


Powered by CMSimple - CMSimple Legal Notices - Login